3. Hvor mange IVF-behandlinger tilbydes i de offentlige fertilitetsklinikker?
Barn 1: Henvises før kvinden er fyldt 40 år. Tilbydes op til 6 behandlinger inkl. nedfrosne æg.
Barn 2:Henvises før kvinden er fyldt 40 år. Tilbydes op til 3 behandlinger inkl. nedfrosne æg.
4. Hvad er indikationen for henvisning:
• Yngre kvinder med normal cyklus, som ikke har opnået graviditet i løbet af 1 år.
• Yngre kvinder med anovulation, som ikke har opnået graviditet i løbet af 6 mdr.
• Kvinder med lav ægreserve, som ikke har opnået graviditet i løbet af 6 mdr.
• Kvinder med endometriose, som ikke har opnået graviditet i løbet af 6 mdr.
• Kvinder > 37 år, som ikke har opnået graviditet efter 6 mdr.
Kvinder med oligo- eller amenorrhoé har ofte behov for hormonstimulation for at opnå grav.
Fertiliteten falder meget fra 37-års alderen, derfor bør ”ældre kvinder” henvises hurtigere.
5. Hvilke prøver tages i forbindelse med udredning?
Følgende prøver tages i forbindelse med udredning af kvinden:
• Kønscelledonor til partner (HBs-antigen, HBc-antistof, HCV-antistof og HIV1+2)
• Rubellaantistoftiter
• Østradiol, FSH og LH
• Prolaktin
• TSH+TPO
• AMH
• Evt. D-vitamin*
• Cervikal Chlamydia podning.
Hvis sædkvaliteten er normal til lettere nedsat foretages HSU (passageundersøgelse). Desuden foretages HSU på kvinder med kvindelig partner og på single kvinder før IUI-D.
Følgende prøver tages i forbindelse med udredning af manden:
Kønscelledonor til partner (HBs-antigen, HBc-antistof, HCV-antistof og HIV1+2) Evt. D-vitamin
* Desuden laves diagnostisk sædanalyse (foretages i Køge eller i vores regi under ydernr.)
*D-vitamin har betydning for oocytternes kvalitet og sædcellernes evne til at svømme (motilitet/MOT).
6. Hvad er chancen for graviditet?
Graviditetschancen falder gradvist med kvindens alder, uanset årsagen til den ufrivillige barnløshed. Hos kvinder over 40 år vil den gennemsnitlige chance for graviditet/fødsel per behandlingsforsøg være ca. halveret i forhold til væsentlig yngre kvinder.
IUI-behandling:
Chancen for graviditet < 40 år: 14-19%
Chancen for graviditet 40-42 år: 5-10%
IVF-behandling:
Chancen for graviditet < 40 år: 35-40%
Chancen for graviditet 40-42 år: 18-20%